Hjælp til ludomani

Har du, eller én du holder af, problemer med ludomani og afhængighed af spil?

Det er ikke nogen sjov situation at stå i. At kæmpe med ludomani og afhængighed af spil kan være en udfordrende, og i mange tilfælde også isolerende, oplevelse. Ofte vil personen, der har problemet, ikke vide det - og bestemt ikke konfronteres med den problemstilling. For dem eksisterer problemet ikke.

Det kan derfor være vanskeligt at give støtte til ludomanien. Men selvom det sommetider kan føles ensomt derude, er du ikke alene. Der er hjælp at finde.

Uanset om du søger professionel rådgivning, ønsker at finde en støttegruppe blandt ligesindede eller går efter online ressourcer, er der indtil flere skridt, du kan tage for at komme spilletrangen til livs.

I denne artikel vil du finde hjælp til ludomani og ressourcer, som kan hjælpe dig videre.

Hvordan kan jeg hjælpe én, der lider af ludomani?

Hvis én du holder af, lider af ludomani eller du går med tanken om, om vedkommende er afhængig af spil, kan det give anledning til bekymringer og muligvis også spændinger og skænderier.

Fortvivl ikke. Som i så mange andre tilfælde af overforbrug, er der flere måder, du kan få hjælp på.

PS. Det bedste ved langt de fleste måder er, at de lader dig være anonym:

1. Søg efter ludomani ressourcer online:
I dag er der adgang til virkelig mange online ressourcer som har som fokus at hjælpe personer med spilafhængighed. Udover hjemmesider, vil du også kunne finde fora og chatgrupper, der er Disse ressourcer kan give information, rådgivning og støtte 24/7

2. Hjælp til selvhjælp:
Der er også en række selvhjælpsværktøjer og -programmer til rådighed, både online og i form af bøger. Har du problemer med at finde noget, som passer til din situation, kan dit lokale bibliotek hjælpe dig med at finde de rigtige ressourcer frem.

3. Kontakt en professionel:
Mange vil mene, at det første skridt vil være at søge professionel hjælp. Og det er også vigtigt. Men ligesom en alkoholiker, vil et menneske med ludomani ofte ikke høre tale om, at vedkommende har et problem.
Det at kontakte en psykolog, psykiater eller anden kvalificeret professionel med erfaring med behandling af ludomani og spilafhængighed kan tage lang tid og mange forsøg, inden det lykkes at “komme igennem” med beskeden.

4. Støttegrupper:
Er personen indstillet på at få professionel hjælp, kan næste skridt være at finde en støttegruppe for personer med samme problem. Det at deltage i en støttegruppe kan give mulighed for at dele egne erfaringer med mennesker, der forstår hvilke udfordringer personen er oppe imod, og få vedkommende til at føle sig forstået og accepteret.
NB. Mange steder findes der også støttegrupper for pårørende.

5. Behandlingscentre:
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et behandlingscenter for at komme spilafhængigheden til livs. Det er langt fra sikkert, at det bliver nødvendigt, men nu ved du, at muligheden er der.

Liste over værdifulde ludomani ressourcer

Her er en liste over nogle af de væsentligste ressourcer, hvor du kan få hjælp til ludomani online:

ludomani.dk Free and anonymous treatment without referral. Courses and information also for relatives.
https://ludo.internetbehandling.dk/ Treatment from Region Midtjylland and Aarhus University Hospital. Requires MitID login.
https://www.spillemyndigheden.dk/gratis-behandling-af-spilafh%C3%A6ngighed-ludomani List of free, state-supported treatment options across Denmark, Greenland and online.
https://mwklinik.dk/ludomaniklinikken/ Mindwork's Ludomani Clinic has articles, a podcast, free treatment and programs for relatives.
https://www.ludomanibehandling.dk/vores-afdelinger/online-ludomanibehandling Behandlingscenter Tjele has locations across Denmark as well as online help and 24/7 support.
https://www.ludomanibehandling.dk/til-dig-der-spiller/tegn-og-symptomer-paa-ludomani Signs and symptoms of gambling addiction from Behandlingscenter Tjele.

Konklusion

Ludomani kan være vanskeligt at opdage, men har du fornemmelsen af, at noget ikke er som det burde være, så sid det ikke overhørigt, men tag med det samme fat på problemet.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at søge hjælp så tidligt som muligt, hvis du har fornemmelsen af, at din eller andres adfærd mht. spil er kørt ud på et sidespor. Ubehandlet ludomani kan have alvorlige følger, både psykiske, økonomiske og familiære, for dig og dem, du holder af.

Der er dog håb om bedring, hvis du går til professionelle for at få støtte og behandling.