Sagsbehandlere

Her kan du, som er sagsbehandler, læse om, hvilke muligheder der er for at yde støtte til borgere med ordblindhed.

At være borger i et samfund med en høj grad af skriftlig kommunikation er en udfordring for mange ordblinde. Digitaliseringen medfører, at flere almindelige dagligdagsopgaver, som før kunne klares ved at ringe eller møde personligt op, nu kræver forskellige grader af skriftlighed. Borger.dk, netbank, nyhedsbreve, e-regninger og kommunikation til skole og offentlige myndigheder er eksempler herpå.

Du kan opfordre, motivere og pege på muligheder, der kan lette borgerens hverdag, fx ved at informere om ordblindetest, ordblindeundervisning og bevilling af it-værktøjer. Her på siden findes information om mulighederne for at søge om støtte til privatlivet.

Kommunen kan bevillige it-værktøjer til brug i privatlivet og instruktion i disse. Her på siden findes information om, hvilke lovgivninger der kan bevilliges igennem. Mange kommuner samarbejder med det lokale kommunikationscenter eller undervisningssted, der tilbyder ordblindeundervisning, om at tilbyde gode løsninger i form af undervisning og it-værktøjer til privat brug.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Lov om social service §112, er den lovgivning, der dækker muligheden for at søge om it-værktøjer til privat brug. Denne lovgivning er subsidiær anden lovgivning i henhold til reglen om sektoransvar, hvilket betyder, at det først skal undersøges om anden lovgivning har pligt til at dække det aktuelle behov for støtte. Der er blot ikke andre lovgivninger, der dækker behovet for støtte i privatlivet, hvilket i praksis vil sige, at en borger kan være berettiget til støtte på sin arbejdsplads gennem Lov om Aktiv Beskæftigelse §100 og samtidig berettiget til støtte i privatlivet gennem LSS §112.

Undervisningsteder

Steder med test, ordblindeundervisning og rådgivning

Se stort kort

Undervisningsteder
  • AOF Syd

    Tlf.: 74 62 24 23
    Web: aofsyd.dk

  • VUC Syd, Aabenraa

    Tlf.: 73 61 33 36
    Web: vucsyd.dk